På trods af at være placeret i en mindre by, trives kirken godt i Vejle Kommune.
FOTO: Christoffer Grysbæk
Der er snart for få præster. Det fastslår en rapport fra Folkekirkens Videns- og Forskningscenter (FKUV), hvor det blandt andet bliver fremlagt, at der er mange flere præster, der bliver pensioneret end der bliver uddannet. I Vejle ser billedet dog anderledes ud.
Af: Christoffer Grysbæk
Med krave og sort kjole prædiker præsten om synd, Jesus og Gud. Men det er ikke noget, der interesserer de unge. Faktisk så lidt, at man om ti år vil se et vakuum, hvor de ældre præster er gået på pension, mens der ikke er nogen i kulissen til at tage over. For i 2023 var gennemsnitsalderen for en præst i Danmark 52,8 år. Til sammenligning var dette tal i 1993 på 47,8 år. Rapporten ”Ingen egnede ansøgere” fra Folkekirkens Videns- og Forskningscenter, FKUV, fortæller, at denne udvikling skyldes, at færre præster bliver uddannet. I rapporten bliver det anslået, at man de næste 15 år vil kunne se diskrepansen mellem pensionerede og nyuddannede præster stige.
Den problematik kan provst i Vejle Provsti, Dorte Volck Paulsen, godt nikke anerkendende til. Hun har nemlig også selv en oplevelse af, at interessen er der, men den er ikke stor nok til at udfylde det hul, der bliver efterladt.
”Det er jo de store årgange, der kommer på pension. Og dem, der er blevet udklækket, kan slet ikke fylde det ud. Vi er meget heldige med, at vi ligger tæt på Aarhus, for mange af de nyuddannede kan godt se en mening i at bo i Aarhus og arbejde i og omkring Vejle. Men kommer man længere væk fra storbyerne, så bliver det pludselig svært”, fortæller Dorte Volck Paulsen.
Der er håb at spore
Netop logistikken spiller tit ind hos dem, der er færdige med deres skolegang. Den opfattelse har Bettina Franch også. Hun er projektleder for ”læs teologi og bliv præst”, som er et initiativ, der er sat i verden for at komme denne mangel til livs. Hun ser det dog som noget, man kan arbejde med blandt andet igennem at synliggøre præstehvervet.
Selvom man højst sandsynlig kan se frem til, at der bliver en stor mangel på præster, så er det altså kun på lånt tid. Bettina Franch er da også af den overbevisning af, at kirken spiller en vigtig rolle i samfundet.
”Det kan ikke være lige meget at miste præsterne. De ved vi, fordi mennesker har brug for ritualer. Mennesker har brug for ånd. Mennesker har brug for at tro på noget, der er større end sig selv. Hvis vi mister den tro, så bliver vi så bliver vi både triste, ensomme og arrogante”, siger hun.
Bettina Franch opridser dog også nogle af de udfordringer, som man står overfor. Det er blandt andet beliggenhed i forhold til de store byer. Og så er det altså det her sorte hul, som man ser ind i, med stor mangel på folk, der gerne vil tage præstegerningen på sig. Men selvom forhindringerne i den grad er der, så er hun stadig fortrøstningsfuld for fremtiden.
”Jeg er bare bekymret for timingen. For jeg er overordnet set fortrøstningsfuld. Unge mennesker er jo enormt opmærksomme på værdiskabende aktiviteter. Vi har set en stigning på næsten 39% af optagede på teologi-uddannelsen i København, så jeg er faktisk rigtig positiv indstillet”, siger hun.
Vejle står stærkere
Dorte Paulsen ser Vejles geografiske position i forhold til Aarhus som en stor fordel for byen, især i forhold til andre steder i Danmark:
”Vi er ikke nær så udfordret, som hvis du for eksempel ringede til Aabenraa provsti eller Ribe Stift. De står jo med stillinger, hvor der bliver søgt en præst, men der ikke er nogen ansøgere eller nogen kvalificerede”, siger Dorte Paulsen.
Hun anerkender også til fulde, at det er et stort skridt for de unge præster at skulle rykke til noget helt andet end Aarhus. Men Dorte Paulsens erfaring er også, at når man først kommer ud til lokalsamfundene, så finder man ud af, at bekymringen ikke er så slem som først antaget. I de små samfund uden for Vejle møder man heller ikke denne problematik. For det betyder ikke særlig meget, om det er et kvarter den ene vej eller den anden vej:
”Om man bor i Bredballe eller i Vejle midtby, så er det altså kun en forskel på 12 minutter”, fortæller Dorte Paulsen.