Efter et års projekt med opsættelse af ni blafferstoppesteder i Vejle Kommune vil de i fremtiden ikke blive til flere, da de ikke ser ud til at have gjort den store forskel. Men Brandbjerg Højskole bruger dem flittigt i projekter, og de erfarer, at eleverne benytter dem efterfølgende.  

Af Kristine Østergaard Kammersgaard 

“Det er ikke noget, der er en bragende succes,” fortæller Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand for Teknisk Udvalg, om projektet med de ni blafferstoppesteder i Vejle Kommune. Initiativet er en del af kommunens mobilitetsplan, og det er et forsøg på at nedbringe både trængslen på vejen og CO2-aftrykket. 

Gerda Jørgensen fortæller, at stoppestederne bliver brugt lidt, men det er ikke noget, der flytter flere hundrede mennesker hver dag. I følge Vejle Kommunes evaluering af blafferstoppestederne fremgår det, at både lokalrådets og forvaltningens vurdering er, at stoppestederne ikke ser ud til at have gjort nogen forskel – det har dog været vanskeligt at lave konkrete målinger på, hvor mange der egentlig benytter dem.  

Der er, hvad der er  

Kommunen har dog besluttet ikke at fjerne de stoppesteder, der allerede er etableret, da de fungerer for nogen, og de ikke er en udgift at have stående: 

“Vi fjerner dem ikke lige, og vi håber på, at folk måske kan vænne sig til dem og benytte dem mere. Vi har dem, vi har nu, og så ser vi tiden an,” fortæller Gerda Jørgensen.  

Hun fortæller også, at de er tilfredse med de placeringer, som de eksisterende skilte har, men at de ikke påtænker at finde andre steder, hvor der kan sættes flere skilte op.  

Højskole holder liv i stoppestederne 

På Brandbjerg Højskole bruger de stoppestederne i deres undervisning med eleverne: 

“Vi har netop haft et projekt med eleverne i faget bæredygtighed, hvor vi har afprøvet blafferstoppestederne i Vejle, Jelling og Brandbjerg, da vi gerne vil sætte fokus på, hvor mange biler der kører med tomme sæder,” fortæller Gro Mygind, der arbejder med projektledelse på Brandbjerg Højskole.

Hele elevholdet drog afsted til et af stoppestederne og begyndte at blaffe. Igennem deres projekt målte de, hvor lang tid det gennemsnitligt tog dem at blive samlet op – det tog ni minutter ved stoppestederne i Vejle og ti minutter ved stoppestederne i Jelling. 

Højskolen har måske løsningen 

Gro Mygind oplever i forbindelse med projekterne, at en del af eleverne kommer til at bruge blafferstoppestederne, så snart de har fået øjnene op for, at det med at blaffe ikke er så dumt endda: 

“Man skal bare få hul på det – eleverne skal skubbes ud i det, for vi oplever, at de får mere mod på det efterfølgende. Stoppestederne er praktiske et sted som her, hvor der ikke er meget offentligt transport,” fortæller Gro Mygind.  

Hun fortæller, at det skaber en tryghed for eleverne at afprøve konceptet i fællesskab de første gange, og derefter er de mere parate til at benytte stoppestederne på egen hånd.  

“Vi lavede faktisk det samme projekt sidste år, og der så vi, at konceptet fik ret godt fat i eleverne – de begyndte især at tomle, hvis de skulle ind til Vejle by. Det kræver bare, at folk får erfaring inden for det,” fortæller Mygind.  

Brandbjerg Højskole er altså beviset på, at stoppestederne fungerer, hvis bare man springer ud i at bruge dem. Ventetiden ved stoppestederne er gennemsnitligt forholdsvist korte, ifølge højskolens målinger, og menneskerne man sætter sig i bil med er venlige, og de indbyder ofte til en god og dyb snak trods få minutters bekendtskab. Måske kan resten af kommunen inspireres af højskolens gode erfaringer.