Foto: Line Dyhr Møller

I Vejle og i resten af landet, falder medlemstallet for folkekirken kontinuerligt. Det er dog ikke nødvendigvis tallene, som kan give et pejlemærke på folkekirkens situation, fortæller sognepræst Tove Bjørn Jensen.

Skrevet af Line Dyhr Møller

Ser man udelukkende på medlemstal fra folkekirken, kan man godt tro, at fremtiden ikke lys ud på dens veje. I 1990 var 89,3 procent af den danske befolkning på landsplan en del af folkekirken, hvor tallet er nede på 71,4 procent i 2024.

Folkekirken står forskelligt, alt efter hvor man befinder sig i landet:
”Det er klart dårligst i København, hvor halvdelen er medlemmer. Ser man på Viborg stift, som blandt andet omfatter Herning, som traditionelt er et vækkelsesområde, er det fire ud af fem, der er medlem”, fortæller Tove Bjørn Jensen.
Vejles kirker hører til Haderslev Amt, som med en procentsats på 73,6, følger de nationale tal.

Op og ned
Den generelle nedadgående udvikling i medlemmer kan skyldes indvandring af mennesker, som ikke er kristne, fortæller sognepræst i Nørremarkskirken i Vejle, Tove Bjørn Jensen. Derudover svinger udmeldingstallene, fordi kampagner mod folkekirken, kan påvirke folks holdninger, påpeger Tove Bjørn Jensen. Ydermere oplever hun, at der er en tendens i disse år, hvor forældre undlader at få deres børn døbt som små. Parametre som disse kan forklare Vejles medlemssituation.

Det er ikke kun medlemstallene, som daler. De frivillige hænder i kirkerne mangles, og det oplever Tove Bjørn Jensen i Nørremarkskirken. Kirkens tidligere drivkræfter, er ikke længere i stand til at være aktiv i kirken, og derfor tror sognepræsten, at der ligger et arbejde i at få generationsskiftet gennemført

Generationskløften kan spille en rolle i udviklingen af medlemsfaldet og aktivitetsniveauet i de danske folkekirker, beskriver Tove Bjørn Jensen:
”Jeg tror, der er noget omkring, at folk er mindre traditionsbundne. For en generation eller to siden, blev man meldt ind i folkekirken, fordi man blev døbt som spæd og aldrig kom ud igen, for det syntes man, var en underlig ide.
Nogle af de argumenter, som har været gyldige for den ældre generation, er ikke nødvendigvis gyldige for den yngre. De har sværere ved at forestille sig, hvordan folkekirken kommer dem til gode.”

Uden for grænserne
Tager man et kig på vores nabolande Norge og Sverige, fremstår opbakningen til den danske folkekirke stor. I en undersøgelse fra Kristelig dagblad lyder det, at 71 % af de danske unge vælger at blive konfirmeret. Til sammenligning med Norge er der 61,5 procent, der vælger samme retning og i Sverige er der blot 27,8 procent, der bliver konfirmeret. Dette tror Tove Bjørn Jensen skyldes den danske konfirmations fokus på ungdommen og det festlige punkt i livet.
”Vi kan på mange måder i den danske folkekirke være glade for, at konfirmationen stadigvæk står stærkt som et folkeligt ritual og ungdomsfest, så konfirmationen også vælges af familier, der ikke er særlig religiøse”, siger Tove Bjørn Jensen.

Ser man på tallene vedrørende konfirmation i Danmark, kan man dermed få et indtryk af, at folkekirken ikke er i forfald, som medlemstallene ellers kunne pege i retning af.