Billede af Kirkebakkeskolen Vejle. FOTO: Lærke Juul Hallig

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremlagde i fredags otte nye tiltag af ordensbekendtgørelsen til folkeskoler. Skoleleder i Vejle stiller sig skeptisk over de nye rammer til at skabe ro og orden. 

Skrevet af: Lærke Juul Hallig

De nye tiltag indebærer stramninger, hvor elever blandt andet kan blive straffet med oprydning efter endt skoletid. Det skal ligeledes være muligt at udelukke elever fra undervisningen. 

”Hvis vi står i den situation, hvor vi har behov for de stramninger, så har vi jo allerede spillet fallit”, udtaler Henrik Havnsgaard Christensen, der er skoleleder for Kirkebakkeskolen i Vejle.

På Kirkebakkeskolen i Vejle har de ikke planer om at gøre aktivt brug af justeringerne i de nye ordensregler. Henrik Christensen, som er skoleleder på Kirkebakkeskolen, mener, at vejen til ro og orden er en anden.

Han synes i stedet, at det vigtigste redskab er læren om pædagogik.

”Vi skal holde fast i, hvordan vi motiverer børnene. Vi skal prøve at forstå dem og deres reaktioner, og det er ikke ved at straffe dem,” siger Henrik Christensen. 

Dette er forperson for elevrådet på Kirkebakkeskolen Emilie Krogsgaard Juhl enig i. Hun er bekymret for, at stramningerne kan ende i en ond spiral.

”Hvis man først begynder at være væk fra undervisningen, så kan det godt være sværere at komme tilbage igen”, siger hun. 

Heldigvis for hende har Henrik Christensen ingen planer om at begynde at udelukke elever fra undervisningen. 

Overblik over de nye justeringer

1. Bedre beskyttelse af elever, ansatte eller andre, der er påvirket af andre elevers dårlige opførsel: Der skal være større hensyn til de elever ansatte eller andre, som bliver negativt påvirket af andre elevers opførsel.

2. Skoletjeneste – elever hjælper med oprydning ifm. eftersidning: Elever kan blive bedt om at hjælpe med oprydning eller lignende, således at der anvises en konkret vej til at genoprette skaden på fællesskabet.

3. Udelukkelse fra undervisning: En elev kan blive udelukket fra undervisningen mere end to gange om året, hvis skolelederen vurderer, det er nødvendigt. Dog stadig kun mellem 7-10 dage.

4. Akutindsats med hurtig hjælp: Hvis en elev har behov for en øjeblikkelig indsats, kan der hurtigt sættes en specialpædagogisk indsats i gang.

5. Øget fleksibilitet ved overflyttelse af en elev til en anden skole: Det bliver lettere at flytte en elev til en anden skole, hvis det er nødvendigt. Dette sker med inddragelse af kommunalbestyrelsen.

6. Fokus på digital adfærd: Det bliver tydeligere, at ordensbekendtgørelsen også kan benyttes ved dårlig opførsel og krænkelser online over for andre elever eller skolens personale. For eksempel ifm. mobning på sociale medier.

7. Forældrene skal tage deres del af ansvaret: Skolen kan give forældre konkrete opgaver eller stille krav, der skal hjælpe deres barn med at forbedre sin opførsel i skolen.

8. Præcisering af SFO’ens rolle: Det tydeliggøres, at SFO’en i åbningstiden kan tages i brug ifm. iværksættelse af foranstaltninger.

Kilde: folkeskolen.dk

Eftersidning eller samfundstjeneste?

Henrik Christensen mener ikke, at skolen bør give eftersidning. Skolens opgave er at motivere eleverne til at gå i skole, selvom det ikke altid er lystbetonet for dem. 

”Vi kan ikke gøre ligesom med voksne, hvor vi sender dem i samfundstjeneste. I skolerne har vi med børn at gøre, som er i gang med at blive dannet og lære. Eftersidning gør også, at man sætter børn i en position, hvor det er dem, som er forkerte”, siger han. 

Emilie Krogsgaard Juhl ser det også som vigtigt, at vi holder fast i sammenholdet og ikke lægger hele ansvaret over på den enkelte, som til en eftersidning.

”Det lyder gammeldags og også lidt som amerikanske tilstande,” fortæller Emilie Krogsgaard Juhl. 

Ændringer i kølvandet 

Henrik Christensen har også svært ved at se tiltagene give mening, da det allerede er helt almindelig dagligdag, at handlinger har konsekvens. Han ser det ikke som nødvendigt, at eleverne skal kunne blive efter skole for at lave noget med pedellen: 

”Hvis du sviner med papir eller andet på skolen, så rydder du også selv op efter dig”, fortæller han. 

På trods af, at Henrik Christensen er skeptisk, er han stadig positiv over den politiske støtte til de danske folkeskoler.