I de seneste år er Grejs blevet en populær tilflytterby. Det oplever de også på Grejs Friskole, hvor efterspørgslen er så stor, at de har været nødt til at oprette ventelister. Foto: Grejs Friskole

I Vejle-landsbyen, Grejs, er byens skole den lokale friskole. Realiteten er dog, at der ikke er plads til flere børn på Grejs Friskole, mens forældrene er nervøse for deres plads på ventelisten. Ifølge en lokal ildsjæl, kan det ende med at have fatale konsekvenser for byen.

Af Mikkel Krøll

I Grejs går det godt. Men i Grejs er man også nervøs for fremtiden. For er friskolens succes starten på en nedtur i Grejs?

Tilflytningen, foreningslivet og lokalsamfundet blomstrer I Grejs. Fra 2010 til 2023 voksede befolkningen med 55 %, hvilket gør det til en af de hurtigst voksende byer i Vejle kommune. Udstykninger af byggegrunde, attraktiv placering og smuk natur, er nogle af de faktorer, der lokker folk til den lille by nord for Vejle. Og så selvfølgelig friskolen. I de seneste år har den været en af kommunens topscorere indenfor både trivsel og karaktergennemsnit. Men bag de rosende ord ulmer et uvejr. Et uvejr, der skaber splittelse i den lille by.

I Grejs, der huser omkring 1500 indbyggere, er det eneste lokale undervisningstilbud, Grejs Friskole. Men ifølge den tidligere lokalpolitiker, John Refsgaard, så er der sket en skævvridning mellem skolens kapacitet og byens store tilflytning. Og det kan have konsekvenser for det værdsatte lokalsamfund:

”Det gør jo, at folk flytter fra byen, hvis de ikke kan få en plads på skolen. Det er med til at stoppe udviklingen,” frygter John Refsgaard for byen, som han i det meste af sin politiske karriere kæmpede for.

I sin gode ret til at sige nej

Grejs Friskole er en selvejende institution, og er derfor ikke underlagt samme vilkår som folkeskolen – skolen har nemlig mulighed for ikke at optage elever. Og det er den situation, der lige nu hersker i Grejs. Skolen har nemlig nået et punkt, hvor de fysiske rammer ikke længere betinger, at skolen bliver ved med at optage elever.

”Skolen er bygget til 160 elever, men lige nu er der 193, der går på skolen. Der er også det økonomiske i det. Vi kan ikke bare gå ud og bygge en ny skole eller nye lokaler, så vi har plads til ti klasser mere,” fortæller Asger Bachmann, der er formand for skolebestyrelsen på Grejs Friskole.

Udover de konkrete faciliteter henviser Asger Bachmann til skolens værdimæssige grundlag, som man ifølge ham ville blive nødsaget til at gå på kompromis med, hvis elevtallet voksede:

”Vi er en mindre skole, og det betyder blandt andet, at vi kan have fælles morgensang og teateruge, hvor alle ti årgange er samlet. Det er noget værdimæssigt for os, at vi gerne vil være en mindre skole. Det kan man jo så være uenig i,” siger Asger Bachmann.

Skolelederen henviser til det dialogmøde, som er skemasat til 30. oktober. Her håber man på i fællesskab med kommunen at kunne finde en løsning.

Fra kommunens side er håbet, at Grejs Friskole ville udvide, for at imødekomme det store børnetal fortæller Anne Sofie Stjernholm, der sidder i Vejle kommunes børne- og familieudvalg:

”Vi kan ikke som kommune bestemme, hvor mange elever en friskole skal optage,” siger hun.

Bliver tilflytterne snydt?

Udstykningen af byggegrunde i Grejs er i fuld gang. 37 nye grunde er i 2024 blevet sat til salg, som anden etape af opførelsen af kvarteret, Præstevænget. Dermed ser den lille by frem mod en ny bølge af tilflyttere. I salgsopslaget på Vejle kommunes hjemmeside bliver skolen beskrevet som et aktiv for byen. Skolen, der i øjeblikket ikke kan optage nye elever.

”Det kan selvfølgelig diskuteres, om det skal fremgå mere tydeligt, at det kan være svært at blive optaget der,” erkender Anne Sofie Stjernholm.

Det, der fra Vejle kommune side ses som en kommunikativ misforståelse på deres hjemmeside, bliver blandt flere i lokalsamfundet tolket som misvisende lokkemad for at få tilflyttere til byen. Nyhedsbølgen har været i kontakt med flere forældre fra Grejs, der oplever en diskrepans mellem kommunens løfter om skolepladser og det reelle udbud.

Ifølge Asger Bachmann, er det ikke friskolens ansvar at åbne op for tilflyttere:

”Vi har et ansvar for at være noget for byen, men jeg mener ikke, at det er vores ansvar, at byen kan blive større. Vi er en privat institution,” siger han og henviser til skolens værdimæssige og økonomiske forhold, der ikke flugter med en udbygning af skolen.

Et dårligt alternativ

Den socialdemokratiske politiker, Anne Sofie Stjernholm, henviser til byrådets arbejde med at optimere Grejsdal Skole, for at matche skoleudbuddet med efterspørgslen. Hun anerkender udfordringen, som flere og flere børnefamilier kan ende i, men tvivler samtidig på, at kommunen i nuværende stund har et stort nok elevgrundlag til at åbne en ny folkeskole i Grejs.

Men i samme stund er råbet fra Grejs tydeligt; ”Jeg ser det som nødvendigt, at man fra kommunens side kigger på, hvad man kan gøre,” fortæller John Refsgaard, der på trods af sin bopæl i København, stadig bruger meget af sin tid og energi i landsbyen. Ifølge ham, er der mange forældre, der fravælger det kommunale tilbud, Grejsdal Skole. Den tidligere politiker mener, at Grejsdal Skole har svært ved at rumme flere elever, men også fordi der i de seneste år har været en række problemer med skolen.

Ifølge ham er denne adskillelse af familierne giftige for det lille lokalsamfund:

”Jeg synes det er et kæmpe problem, at børn der har gået i vuggestue sammen, har gået i børnehave sammen, pludselig bliver skilt, fordi nogen skal på friskolen og nogen skal til Grejsdal. Det har jo altid været byens skole, hvor byens børn først gik i børnehave sammen og så på friskolen bagefter. På et tidspunkt er der så for mange børn, hvorfor friskolen begynder at sige nej. Jeg synes det er ærgerligt, at man ikke påskønner, at man er byens skole,” siger John Refsgaard og henviser til det helt specielle sammenhold, der er i lokalsamfundet og byen. Ifølge ham er der kun ét logisk udfald af denne udvikling; folk vil flytte.

En nervøs befolkning

Når den tidligere byrådspolitiker, John Refsgaard, ser på den by, han i mange år repræsenterede, så er det i dag med et skeptisk blik. For i takt med at presset på friskolens kapacitet er steget, er fragmenteringen af borgerne vokset parallelt:

”Der kommer en splittelse mellem folk, fordi der er nogle, der har fået sine børn ind på skolen, mens der er andre der stadig venter,” siger han og henviser til de årelange ventelister, som lige nu er virkeligheden hos Grejs Friskole.

Netop ventelisterne er blandt borgerne i Grejs et samtaleemne – for hvem er inde, og hvem er ude. Og hvordan kommer man ind?

Flere kilder fortæller til Nyhedsbølgen, at de i lokalsamfundet er nervøse for at tale højt om friskolen. Det er frygten for at ryge ud af ventelisten, der spøger.

Dette afviser Asger Bachmann prompte og maner til besindighed i den lille befolkning:

”Vi følger naturligvis en fastsat procedure, som man kan finde på vores hjemmeside. Det er ikke sådan, at vi går og lytter ude i byen efter, hvem der siger noget dårligt om friskolen,” siger han.

Han er bekendt med, at snakken går rundt omkring i byen, og kommer i den forbindelse med et opråb til de nervøse forældre:

”Meget af snakken foregår på lukkede Facebookgrupper, så en opfordring herfra til at tage diskussionen op, for eksempel med os i skolebestyrelsen i stedet for, at det foregår lidt i det skjulte,” slutter formanden for bestyrelsen på Grejs Friskole.